Overpostbud Carl E. Olsen, Drivsaatvej, Jyderup, fylder den 8. marts 1959, 65 år.
Carl Olsen er født i Vallekilde, hvor faderen J.P. Olsen havde en landejendom, og Carl Olsen var først beskæftiget ved landbruget, men rejste senere til København, hvor han i 1919 kom ind i Postetaten. 1. april 1920 kom Carl Olsen til Jyderup, og kan således samtidig fejre 40 års jubilæum for sin indtræden i Etaten og næsten 40 års jubilæum for sin ansættelse i Jyderup. Den "rigtige" jubilæumsdag er dog i år, den 1. juni. Carl Olsen er en pligtopfyldende og dygtig tjenestemand, der nyder anseelse i alle kredse, ligesom han står på bedste fod med såvel kollegier som foresatte. Hvor Carl Olsen dagligt har ærinde, sætter man stor pris på den tjenstvillige og flinke post. For ca. 13 år siden blev han forfremmet til overpostbud1 1967, Carl og Ingeborg holder guldbryllup Pens. overpostbud Carl Olsen og hustru, fru Ingeborg Olsen, Hornbækgade 9, København, tidl. Drivsaatvej, Jyderup, kan torsdag den 11. maj 1967 fejre guldbryllup. Det afholdte ægtepar boede indtil for få år siden i Jyderup, i villa "Merci" på Drivsaatvej, og gennem 47 år var Carl Olsen en dygtig og pligtopfyldende tjenestemand, respekteret og vellidt. Carl Olsen, der nu er 73 år, er født i Bjerresø, og hans 71 årige hustru stammer fra Svinninge. Efter giftermålet bosatte de sig i Jyderup, og her vandt de gennem årene mange venner. Carl Olsen var politisk interesseret og var i nogle år i bestyrelsen for Socialdem. Forening. I sine synspunkter var han aldrig yderliggående og søgte altid på retsindig måde at dele sol og vind lige. Ægteparret er i deres væremåde stilfærdige og beskedne, og for dem blev hjemmet altid det centrale i tilværelsen. De skabte et trygt hjem for deres fire børn, som vedbliver at være nært knyttet til forældrene, selvom de forlængst har egne hjem. Guldbrylluppet fejres ved en fest i København, hvor to af ægteparrets sønner bor. En tredje søn bor i Helsinge, og den eneste datter, fru Bodil Thomsen, bor på Hestehavebakken i Kalundborg2 Orla Harry Olsen: 1926/27 I Underklasse - 1932/33 III Mellemskoleklasse3 Jyderup Kirkebog 1928-37 opslag 125 nr. 14 konfirmeret 2. oktober 1932 Forældre: Postbud Carl Edvard Olsen og hustru Ingeborg Kristine f. Nielsen4 Født: Jyderup Kirkebog 1918-27 opslag 3 nr. 11 ses Orla Harry Olsen Forældre arbejdsmand Karl Edvard Olsen og hustru Ingeborg Kristine f. Nielsen5 |